Colombia San Alberto kaffe HB 250g KONTRA

Udsøgt colombiansk kaffe med smagsnoter af karamel, mandel, mælkechokolade og vanilje. Når man ankommer til gården San Alberto, og man står midt imellem kaffetræerne, kan man se ud over Quindío og Valle del Cauca, mens man i det fjerne ser den vestlige højderyg i Andesbjergkæden. Solnedgange på gårdens kaffebarterrasse er virkelig uvurderlige ikke mindst når tordenvejr lyser himlen op langt borte. Der er noget magisk over dette sted og et besøg på gården giver fantastiske sanseindtryk. Ved cupping viser dette High Lands parti sig altid at være en udsøgt kaffe med en veldefineret og struktureret syre. Alle trin i produktionen er velgennemtænkte og udføres så kompleksiteten og de mange dimensioner, smages i kaffekoppen. Med grundig pleje og en konstant vilje til altid at forbedre dyrkning og produktion giver kaffen fra San Alberto Estate altid en utrolig kvalitet og smagsoplevelse. Origin: Quindío, San Alberto Producer: Juan Pablo Villota Højde: 1700 meter over havets overflade. Forarbejdning: Fuldt vasket Kaffen er tilgængelige i mindre mængder, afhængig af sæson og ristes i små portioner. Kafferne ristes så de bevarer de naturlige unikke karakteristika bedst muligt og leveres i 250 grams poser, således kaffen altid kan nydes med det fulde udbytte af de fine smagsnoter. Kaffen er velegnet til flg. bryggemetoder kaffemaskine, stempelkande og andre "pour over" bryggemetoder.

Kontra Coffee er et danskejet kafferisteri med København som base. Risteriet blev grundlagt i 2005 og bag Kontra Coffee står garvede folk. Historien om Kontra Coffee handler om en ung mand på 20 år som fik et studiejob i en kaffebar på Nørrebro. Kurt skulle studere samfundsvidenskab, men tingene tog en uventet drejning, da han blev fascineret og så forelsket i kaffe, og hele kaffeverdenen fra træ til kop, at studiet blev droppet og i stedet brugte 6 måneder på at rejse rundt i Latin Amerika for at lære om kaffe og kaffetekniker– direktør Kurt Dalsgaard er en sand kaffepioner. For Kontra Coffee handler det om, altid at få kvalitet i koppen. Det betyder at Kontra Coffee er involveret hele vejen rundt om kaffen. Fra de grønne bønner bliver udvalgt, til de pakkes og bliver bragt til risteriet, og fra bønnerne ristes, blandes, opbevares, mærkes og transporteres og til kaffen er solgt til kaffeentusiasten med en anbefaling om bedste brygge metoder. Intet er tilfældigt, heller ikke hvordan kaffenyderen vælger at tilberede kaffen. Kontra Coffee baserer succesen på værdier som god service, fleksibilitet, ristning i små batch og ved altid at bruge nogle af verdens bedste råvarer. Kontra Coffee er specialister og har specialkaffer fra hele verden, og bag kafferne ligger den gode historie om farmer, processer og bønnens unikke karakteristika. Hver bønne fortæller sin egen fortælling og det er ren magi! Hvad definerer den bedste kop kaffe? Det er helt individuelt og afhænger 100% af den enkelte smag og vaner. Der findes tusindvis af muligheder indenfor sorter, blandinger, ristninger og variationer og der er ikke noget der er rigtigt eller forkert. Det eneste Kontra Coffee altid insisterer på, at bønnen er af god kvalitet, og friskristet.

Varenummer71079620

Tilbage til toppen