Nyheder

Vi fornyer løbende sortimentet med nye produkter, der afspejler sæsonens skift, tidens tendenser og forbrugernes præferencer. Her præsenterer vi udvalgte nyheder – fra smagfulde teblandinger til delikatesser og specialiteter, der skaber nye og spændende smagsoplevelser.

Årets Darjeeling first flush

First Flush - 2025

First Flush betyder årets første tepluk. Årets First Flush er økologisk og kommer fra te haven Snow View. Snow View er opkaldt efter den fantastiske panorama udsigt over sneklædte toppe på bjerget, man kan nyde fra haven. Te haven har været økologisk certificeret siden 2007. Den er placeret på bjergskråningerne i store naturreservater, hvor bl.a elefanter har sin gang. Placeringen sikrer en høj biodiversitet, som bidrager til den unikke smag og kvalitet.

Maison Brémond

Oplev smagen af Provence

Vores nye leverandør, Maison Brémond, bringer sydfranske specialiteter til bordet – fra aromatiske olivenolier og cremede spreads til delikate trøffelprodukter og balsamico med dybde. Produkterne er skabt til at løfte både hverdag og servering med smag, der emmer af kvalitet, håndværk og rene råvarer. Et oplagt valg til gavekurve, tapas eller som del af et raffineret sortiment.

Nøddehuset

Cashewnødder med ostesmag

Vi har udvidet vores sortiment fra det velkendte Nøddehuset med en ny, smagfuld variant – cashewnødder med ost. En velafbalanceret kombination af cremet ostesmag og sprødt bid, der løfter snackoplevelsen. Et moderne twist på den klassiske cashewnød og et bevis på, hvordan nøddekategorien stadig kan udvikles med kvalitet og kreativitet.

Vores nyeste teer

Vores tenyheder er udviklet og skabt med blik for både tidens tendenser og de skiftende smage, forbrugerne efterspørger. Lethed, balance og naturlig sødme er i centrum i disse nye teblandinger.

Tre nye teer

Blandt nyhederne er en sort te med appelsin til rolige morgener, en grøn-hvid te med kvæde og passionsfrugt med blød sødme samt en koffeinfri rooibushblanding med æble, jordbær og ribs for en farverig og blomstrende smagsoplevelse.